Syng med

2. november 2017

Vi hygger i vores bar, Mødestedet, til musikcafe med fællessang og god mad. Programmet bliver en blanding af danske sange fra Spil-dansk-dagen og sange fra Arbejdersangbogen blandet med lidt instrumental pianospil. Publikum opfordres til at vælge sange fra sangbogen. Baren er åben og stemningen er uformel. Aftenen starter med særlig lækker dansk menu i restauranten, hvor vi byder på stegt flæsk med persillesovs og skipperlabskovs. Velkommen til en hyggelig aften i skønne omgivelser.

Kunstrundvisning

Book jeres egen rundvisning

Hvis I er en gruppe, der ønsker at opleve Danmarks største private kunstsamling på Konventum, så anbefaler vi jer at booke en af vores faste kunstguides. Så kan I få historien om husets spændende arkitektur, høre mere om, hvordan kunstsamlingen startede og komme i dybden med nogle af husets største værker. Konventums kunstsamling består af over 1.200 værker af moderne kunst fra 1950erne og frem til i dag. Vores kunstnere omfatter bl.a. markante personligheder som Katrine Ærtebjerg, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Kurt Trampedach, Egil Jacobsen og Kristian Hornsleth.